Fri som fuglen. En fri fugl. Er der noget at sige til, at vi forbinder fugle med frihed? Fuglen optræder i vores sprog og vores talemåder ofte som et billede på en frihed, vi higer efter, som vi prøver at opnå, eller som vi misunder andre. Vi har alle dage set fugle som noget særligt indenfor dyreriget på grund af deres evne til at flyve, og vores ønske om a se verden, som de gør det – det vi kalder fugleperspektiv – har drevet vores eksperimenteren med- og senere beherskelse af flyvningen. Fugle symboliserer noget fundamentalt i forhold til den menneskelige tilværelse.

De er et billede på både frihed og udlængsel, kærlighed og død, og af samme grund finder de vej til vores forskellige udtryksformer som bøger, film, maleri og musik. Fugle bliver ved med at fascinere os, og en travetur i skoven kan blive til noget helt særligt, når man med kikkerten i hånden afsøger landskabet for den fugl, man har ledt efter og håbet på et eksklusivt glimt af. Blikket gennem glasset afslører de detaljer, vi indtil nu kun har set i bøger, fjerenes nuancer og det årvågne blik. Der lyder måske et knæk fra en vissen gren, og øjeblikket er brudt. Vingernes foldes ud, og blikket hæves mod skyerne før turen atter går opad med friheden – der hvor en fri fugl hører hjemme.